Baggrund

Vi er en frivillig forening bestående af ca. 300 medlemmer, hvor ca. 50 er aktive.
Vi har i mere end 10 år afholdt aktiviteter og arrangementer for den muslimske ungdom i Odense i Det Islamiske Trossamfund på Fyn, selvom vi som forening først blev stiftet i 2013. Vi udspringer derfor også fra Det Islamiske Trossamfund på Fyn, hvor vi både har adresse og holder til. Her afholder vi også størstedelen af vores aktiviteter og arrangementer.

I 2015 blev sammenslutningen Muslimsk Ungdom i Danmark dannet.
Dannelse af sammenslutningen skete sammen med vores søsterorganisation i København med vision om at øge det muslimske fællesskabet på i Danmark og for at styrke den muslimske identitet. Vi afholder fælles aktiviteter og arrangementer, hvilket inkludere både foredrag, videns forløb, seminarer, konferencer, turnere og meget mere!

Vision

At danne en muslimsk ungdom der lever Islam.

Som sammenslutning har vi en fælles drøm og vision om at se en muslimsk ungdom der lever Islam. Denne vision arbejder vi ihærdigt på at opfylde, da vi oprigtigt mener at en muslimsk ungdom der lever Islam også er en muslimsk ungdom, som vil være succesfuld i denne verden og i det hinsidig.

Mission

At danne ledere der evner at udvikle og lede et islamisk center i lokalsamfundet.

Måden hvor på vi i Odense ønsker at opnå vores fælles vision på, er ved at danne ledere, der evner at lede et islamisk center i lokalsamfundet. Et islamisk center hvorfra vores aktiviteter og arrangementer tilbydes og som er med til at danne aktive medlemmer og ikke mindst velbalancere ledere, der er rodfæstet i det danske samfund såvel som i deres tro.

Fokus

For at opnå vores mission har vi fokus på følgende områder:

1. Fællesskab
Et stærkt og sundt fællesskab i foreningen.

2. Islamisk viden
Øge den islamiske viden og styrkelse af tro.

3. Dannelse (Tarbiyah).
Danne medlemmerne i alle livets aspekter herunder tro, viden, handlinger, adfærd, produktivitet, sundhed, teamwork og meget mere!

4. Kompetence udvikling
Udbyde kurser der styrker og udvikler medlemmernes personlige samt faglige kompetencer

Værdier

Integritet
Vi er oprigtige over for Allah og os selv, og gennem vejledning fra de lærde forsøger vi oprigtigt at handle i overensstemmelse med Islam.

Fællesskab
Som familie værner vi om hinanden med barmhjertighed og ydmyghed..

Optimisme
Vi er altid optimistiske, i det vi altid sætter vores lid til Allah den Almægtige